4 gode grunde til at bære solbriller året rundt

Solbriller forbindes ofte udelukkende med sommer. Lige så snart kalenderen siger sommer, bliver vi tudet ørene fulde af, hvor vigtigt det er at bære solbriller og bruge solcreme, men de advarsler stopper, når kalenderen igen siger efterår. Det er en stor fejl. Solbriller er nemlig gavnlige hele året rundt. Vi har her samlet 5 gode grunde til, at du bør bruge dine solbriller hele året rundt – og måske især om vinteren.

Beskyt øjnene mod UV stråler

Den nok vigtigste grund er at beskytte dine øjne mod de skadelige UV stråler. Solen virker umiddelbart ikke så skarp og varm, men den skinner med samme kraft som om sommeren – og vores øjne er meget udsatte. I værste tilfælde kan for meget stråling i øjnene være medvirkende til at udvikle grå stær.  Det er lige præcis derfor, at det er vigtigt at beskytte dem, og det er nemmest med solbriller.

Reducér blænding

Solen står lavere på himlen om vinteren, og det øger risikoen for at blive blændet – især når der er meget genskin fra en våd og/eller snedækket vej. Et par gode kvalitetssolbriller kan reducere blænding betydeligt, og det kan hjælpe dig med at få et bedre udsyn og dermed undgå alvorlige ulykker.

Undgå tørre øjne

Kolde og blæsende dage bidrager til at udtørre hud, læber og øjne. Huden og læberne kan nemt behandles med fugtighedscreme og læbepomade, men det er sværere med øjnene. Det kan hurtigt føre til røde og irriterede øjne, som kan påvirke dig i din hverdag. Solbriller kan dog hjælpe dig med at forhindre tørre øjne. De beskytter øjnene mod vind og sne, og det gør, at dine øjne bedre kan holde på fugtigheden.

Få et bedre udsyn

Dine øjne har brug for den helt rette mængde lys for at få det bedste udsyn – og her er for meget lys lige så dårligt som for lidt lys. Hvis dine øjne udsættes for rigtig meget lys, trækker pupillerne sig sammen, men det er ikke altid nok – og det medfører, at du selv må knibe øjnene sammen for at reducere lysmængden. Hvis du går rundt og kniber øjnene sammen i længere tid, kan det føre til spændinger i øjnene, hovedpine og træthed. Gode kvalitetssolbriller hjælper med kraftigt at reducere mængden af lys, der når din nethinde – og du vil derfor opleve en mindre belastning og dermed højere komfort, færre smerter og mindre træthed med solbriller på.

Solbriller gør altså en masse godt for dig hele året rundt – og vi anbefaler derfor, at du anskaffer dig et par højkvalitet solbriller i Fredericia hos Blikfang Optik. Her finder du et stort udvalg af skønne solbriller fra nøje udvalgte brands, som uden tvivl kan hjælpe dig med at passe godt på dine øjne. Du kan også få solbriller med styrke, hvis du har behov for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.